Fransk Vin

Frankrig er historisk set kendt som verdens bedste vinland. Det er samtidig også det største vinland i verden ift. vinproduktion sammen med Italien.

Fransk vinmark

36700000

Hektoliter produceret om året

13

Vindistrikter

8600

Kvadratkilometer vinmark

 

Vinlandet Frankring

Frankrig er historisk set kendt som verdens bedste vinland. Det er samtidig også det største vinland i verden ift. vinproduktion sammen med Italien. De to lande skiftes lidt til at producere mest vin på årlig basis afhængig af hvor godt høstudbyttet har været det givne år. I Frankrig laver vinproducenterne i gennemsnit 6 milliarder flasker vin hvert år og de har været gode til at markedsføre sig som verdens førende vinland.

 

Klima

Klimaet i Frankrig er dog ikke perfekt til at dyrke vin. Kun i Sydfrankrig kan man få rigtig modne druer. Klimaet i det resterende Frankrig svinger meget og der kan derfor gå længe mellem de rigtig gode høstår. Trods dette, så har franskmændene været rigtig gode til at finde frem til de bedste områder at dyrke vin i de forskellige regioner samtidig med at være rigtig dygtige til at dyrke og fremstille vinen.

 

Vigtigste Distrikter

Bourgogne
Bordeaux
Rhône
Champagne
Alsace

Vigtigste Druesorter

Pinot Noir
Cabernet Sauvignon
Merlot
Chardonnay
Riesling

Vigtigste Områder

Côte d’Or, Bourgogne
Pomerol, Bordeaux
St. Émilion, Bordeaux
Châteauneuf du Pape, Rhône

 

Fransk vinhistorie

Frankrig har historisk set været det klart førende vinland i verden. Først i 1900 tallet kom konkurrencen fra resten af verden. I 1976 tabte franske vine mod amerikanske vine i kategorien hvid Chardonnay og rød Cabernet Sauvignon. De amerikanske vine fik flest point fra et dommerpanel der primært bestod af franske vineksperter. Det var første gang man opdagede at nye vinlande godt kunne konkurrere med det store vinland Frankrig.

Chokket gjorde at man i 1980erne forbedrede kvaliteten i Frankrig blandt andet med inspiration fra de nye vinlande. I dag dyrker man f.eks. mere friske vine ligesom de nye vinlande. Man dyrker heller ikke ligeså meget druer af lav kvalitet til bordvine.

 

Franske druesorter

De fleste internationale druesorter kommer fra Frankrig som f.eks. Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Syrah.

I Frankrig er det ofte området der bestemmer hvilke druer der må bruges i vinen og det er derfor ikke altid at det står skrevet på flasken. Derfor er det godt at vide hvilke druer der er udbredt i de forskellige områder. F.eks. Så er hvidvin fra Bourgogne lavet på Chardonnay og rødvinen på Pinot Noir. I Bordeaux er det Cabernet Sauvignon og Merlot der dominere, mens man i Rhone ofte finder blandingsvine på Syrah, Grenache og Mourvédre. Du kan læse mere om de vigtigste franske vinregioner her og hvad de hver især er kendt for.

 

Fransk Vinlov og Klassifikation

 

Vin de France

Betyder fransk vin på dansk og er den laveste klassificering. Vine med denne klassificering skal tilkendegive brand og at vinen kommer fra Frankrig men ikke hvilket område. Druer og årgang er valgfrit.

 

IGP – Indication Géographique Protégée

Vine i denne kategori skal skrive hvilket område vinen kommer fra. De er dog underlagt færre regler end AOC.

 

AOC – Appellation d’origine contrôlée / AOP – Appellation d’Origine Protégée

Højeste klassificering i Frankrig og er en garanti for oprindelse og navn. Der er forskellige regler for druer, høstudbytte osv. i hvert område.