Cabernet Sauvignon

Drueklaser
Det er ingen underdrivelse, når det siges, at Cabernet Sauvignon er den mest berømte druesort i verden. Samtidig er druesorten blandt de mest udbredte, hvilket skyldes dens sparsomme krav til jordbund såvel som klima. Det gør det muligt at dyrke Cabernet Sauvignon over det meste af kloden med varierende succes.
Syrlighed
Sødme
Fyldighed
Tanniner
Alkohol
Cabernet Sauvignon kort
Solbær

Solbær

Brombær

Brombær

Paprika

Paprika

Peberkorn

Peber

Oversigt

Druesort: Cabernet Sauvignon
Udtale: [KA-bur-nay so-vee-NYON]
Synonymer: Bouchet, Bouche, Petit-Bouchet, Petit-Cabernet, Petit-Vidure, Vidure, Sauvignon Rouge
Druetype: Blå
Brugt til: Rødvin
Oprindelsesland: Frankrig
Dyrket i: Frankrig, USA, Australien, Italien, Chile, Argentina, New Zealand, Kina og Sydafrika
Primære smage/aromaer: Solbær, paprika, grøn peber, cedertræ, brombær, rosiner
Andre smage/aromaer: Blommer, tobak, anis, lakrids, chokolade, kaffe, nellike
Farve: Mørk
Syre: 6/10
Sødme: 4/10
Fyldighed: 10/10
Tanniner: 8/10
Alkoholprocent: 13,5-15%
Serveringstemperatur: 15-20 grader
Madparring: Oksekød, lam, grøntsagsretter samt kraftige og fede oste
Lagring: 4-20 år

Cabernet Sauvignon-druen anvendes ofte i de store Bordeaux-vine, hvilket har gjort den til en internationalt anerkendt drue. Den anvendes enten i sin egen form eller blandes andre druer, hvoraf Cabernet Franc og Merlot er blandt de mest populære.

Grundet sin berømmelse har den spredt sig fra Frankrig gennem Europa til stort set alle andre vinproducerende lande i verden. Cabernet Sauvignon-druen trives i stort set alle klimaer, men er i særdeleshed udbredt i Californien, Napa Valley, Australien, Chile, New Zealand, Sydafrika og Argentina.

 

Hvad er Cabernet Sauvignon?

Cabernet Sauvignon er en blå druesort, der bruges til at fremstille rødvin. Det er den mest berømte druesort i verden, og den anvendes både i deciderede Cabernet Sauvignon-vine, men også sammen med eksempelvis Merlot i blandingsvine.

Druesorten har i løbet af det 20. århundrede været den mest udbredte i verden, men den blev i løbet af 1990’erne overgået af Merlot-druen. Uanset, hvor Cabernet Sauvignon-vinen produceres, har den en række fælles karakteristika, der udgøres af den dybe farve, moderate surhedsgrad samt gode tanninstruktur.

Herudover vil Cabernet Sauvignon-vine næsten altid have aromaer af brombær, solbær og peber, selvom der naturligvis også er andre aromaer, der karakteriserer Cabernet Sauvignon-vine – brombær vil dog næsten altid være tilstedeværende, uanset hvor i verden druen er dyrket.

Det er vanskeligt at give en decideret og entydig beskrivelse af Cabernet Sauvignon-vinene, da de dyrkes i det meste af verden. Jordbund, klima og omgivelser i det pågældende geografiske område resulterer betydelige forskelle, der gør det vanskeligt at karakterisere vinen mere generelt.

 

Hvor dyrkes Cabernet Sauvignon?

Cabernet Sauvignon menes at stamme fra Bordeaux, hvorfra den hurtigt spredte sig til resten af Europa grundet sin store popularitet. I dag kan du således få Cabernet Sauvignon-vine fra stort set alle vinproducerende områder i verden. Den har gode forudsætninger for at trives, da den har sparsomme krav til jordbund såvel som klima.

Druen indgår i en lang række af vine – fra de helt store, berømte og eftertragtede Bordeaux-vine til de mere billige varianter fra eksempelvis Australien og Sydafrika. Dyrkes Cabernet Sauvignon-druen i et varmere klima, opnår den en sødme, hvilket gør det muligt at drikke den, stort set uden den bliver lagret.

Cabernet Sauvignon-druen modnes sent, og typisk kræver den en del varme, selvom den har gode forudsætninger for at lykkes i langt de fleste områder, hvis klima gør det muligt at dyrke vindruer. Bordeaux er dog blandt de nordligste områder, der opfylder disse krav, hvilket er med til at give Bordeaux-varianten sin eftertragtede kvalitet og kompleksitet.

Udover Frankrig, har Italien, Australien, USA, Chile, Argentina, New Zealand, Kina og Sydafrika tradition for at producere Cabernet Sauvignon-vine af forskellige kvaliteter.

 

Hvordan smager og dufter Cabernet Sauvignon?

Cabernet Sauvignon kan nemt karakteriseres ved sine kraftige noter af brombær, paprika og peber, der ofte går igen i vinen, uanset hvor i verden den er produceret. Herudover vil du kunne fornemme smagsnoter fra cedertræ, rosiner, blommer, grøn peber, tobak, anis, lakrids, chokolade, kaffe og nellike.

De store vine fra Bourgogne vil i særdeleshed bære præg af noter fra cedertræ, krydderier, tobak og vanilje. Det er med til at give dem sin særegne karakteristika, der er svær at tage fejl af.

Cabernet Sauvignon-vine lagres ofte på egetræsfade, hvilket er med til at blødgøre garvesyren i vinen, så den bliver mere blød og rund. Særligt de bedste Bordeaux-vine lagres i lang tid på egetræsfade, hvorfor de når at optage masser af nuancer fra egetræet, der giver dem sine fornævnte karakteristika.

De dårligere Cabernet Sauvignon-varianter vil ofte have en mere udpræget smag af grøn peber, grønne bønner. Forklaringen findes i, at de ikke har nået at modne nok, før de blev høstet. Den tykke skal på Cabernet Sauvignon-druen, der har et højt indhold af pyraziner, giver vinen den grøntsags-agtige aroma, der kendetegner de billige varianter.

 

Hvilken farve har Cabernet Sauvignon?

Cabernet Sauvignon-druerne er en blå druesort. Vinen er typisk kendetegnet ved sin rubinrøde farve, der ofte er meget mørk. Druen er lille og tykskallet, hvilket er grunden til, at den udvikler så kraftig en farve.

Vine, der er produceret af Cabernet Sauvignon, egner sig godt til langtidslagring, hvilket i særdeleshed gør sig gældende for dem, der kommer fra Bordeaux-området. Den lange lagring gør, at Cabernet Sauvignon-vine er rige på både farve og tanniner.

Billigere vine fra varmere områder i eksempelvis Sydamerika og Australien kan drikkes umiddelbart, efter de bliver frigivet. Her vil farven ikke blive lige så signifikant og karakteristisk, som de varianter, der lagres i lang tid.

 

Hvilken mad passer til Cabernet Sauvignon?

Cabernet Sauvignon skaber en kraftig og kompleks rødvin, der ofte har en høj procent af alkohol. Det betyder, at den ikke egner sig godt til lyse og spinkle retter. Til gengæld er den som skabt til fede, kraftfulde kødretter.

Er der tale om en ung Cabernet Sauvignon-vin, der ikke har lagret lang tid nok til, at toppen af garvesyren er aftaget, vil gå særdeles godt til retter, der indeholder lam og oksekød. Samtidig egner en sådan vin sig godt til ostedesserter, bestående af fede og kraftige oste som brie, cheddar, skimmeloste og mozzarella.

Generelt passer de fleste Cabernet Sauvignon-vine godt til retter af stegt kød eller bøffer. Det samme gør sig gældende ved grøntsagsretter med en kraftig smag, ligesom Cabernet Sauvignon-vinen også gør sig godt som ingrediens i madlavning.

 

Historie

Selvom vin, der er produceret af Cabernet Sauvignon-druen, er blandt de absolut mest populære på verdensplan, er her ikke tale om en gammel druesort. Faktisk menes den at være opstået som en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc i 1600-tallet.

Det betyder, at Cabernet Sauvignon er en blanding af en rød- og hvidvinsdrue, hvilket kan fornemmes, da de druer, vi kender i dag, tydeligt har aroma-træk fra begge druesorter. I dag findes ingen dokumenterede vidnesbyrd omkring krydsningen mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc.

Gennem 1800-tallet har der været mange spekulationer om Cabernet Sauvignons oprindelse. Dog har forskere via moderne DNA-teknolog kunne fastslå, at her altså er tale om en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc.

Krydsningen blev skabt i og omkring Bordeaux, hvilket resulterede i en druesort, der ikke havde de strengeste betingelser i forhold til de omgivelser, den dyrkedes i. Det faktum, at vinen har gode forudsætninger for at kunne dyrkes i stort set alle vinproducerende lande, har gjort, at den har spredt sig til resten af verden gennem Europa.

Cabernet Sauvignon er den mest berømte druesort til produktion af rødvin. Den bliver anvendt i de mest eftertragtede og anerkendte vine i verden, ligesom den også anvendes til produktion af langt billigere og dårligere rødvine, der kan fås i de fleste supermarkeder.

Således har nogle områder bedre forudsætninger for at få succes med Cabernet Sauvignon-produktion, og Bordeaux er fortsat det sted i verden, der skaber de bedste og mest eftertragtede varianter.