Oversigt
Druesort: Chardonnay
Udtale: [shar-dun-NAY]
Synonymer: Auxerrois Blanc, Morillon, Melon d’Arbois, Pinot Chardonnay, Feiner Weisser Burgunder
Druetype: Grøn
Brugt til: Hvidvin og mousserende vin
Oprindelsesland: Frankrig
Dyrket i: Frankrig, Italien, USA, Chile, Argentina, Sydafrika og Australien
Primære smage: Grønne æbler, citrusfrugter, pære, ferskener
Andre smage: Gule æbler, stjernefrugt, ananas, vanilje, smør, toast, honning
Farve: Lysegul
Syre: 5/10
Sødme: 6/10
Fyldighed: 5/10
Tanniner: 0/10
Alkoholprocent: 13,5-15%
Vinglas: Bourgogneglas
Serveringstemperatur: 7-12 grader
Madparring: Fisk, skalddyr, fjerkræ, grøntsager, frugt, ost
Lagring: 5-10 år
Chardonnay-druen er blandt de mest udbredte druesorter i verden, da den trives i de fleste klimaer, uanset om der er koldt eller varmt. Af samme årsag er det en drue, der er svær at give en entydig definition på, når det kommer til smagsoplevelsen, da den i høj grad afhænger af, det geografiske område, den er dyrket i.
Det giver et imponerende og unikt spænd fra en drue af samme sort. Du kan således få Chardonnay-vine, der er varierer mellem tørre og lyse samt fede og næsten ferskengule i farven. På trods af den geografiske udbredelse og de forskelligartede smagsnuancer er det sjældent, at Chardonnay-druen giver et decideret dårligt resultat.
Hør den danske sommelier Christoffer forklare alt du skal vide om Chardonnay i videoen nedenfor og følg ham på YouTube for mere viden om vin.
Hvad er Chardonnay?
Chardonnay er en hvid drue, der er blandt de mest populære druesorter i verden. Druens oprindelse er et omdiskuteret emne, men forskere mener, at der er tale om en krydsning mellem Gouais Blanc og Pinot Noir. Druen dyrkes i flere lande, men den udvikler sig forskelligt afhængigt af temperatur, nedbør og jordbunden i det geografiske område, hvor den dyrkes. Foruden at være blandt de mest foretrukne vindruer til fremstilling af hvidvin, anvendes den også til champagne.
Her er tale om en hårdfør drue, der tilpasser sig det klima, den dyrkes i. Den er ligeledes særdeles velegnet til lagring på barrique, der er egefad på 225 liter, der anvendes til lagring. Barrique-lagring giver vinen sin karakteristiske, smøragtige smagsnuance. Chardonnay-druen er utroligt alsidig og anvendes til hvidvine, som er karakteriseret ved deres kompleksitet og rige smag. Den Californiske version af Chardonnay-vinen har en intens smag af pære, melon, fersken og æble med undertoner af eg.
Det er dog ikke ensbetydende med, at alle Chardonnay-vine smager sådan. Flere producenter har de seneste år eksperimenteret med Chardonnay-vine, der er langt friskere i smagen og en mindre smag af eg.
Hvor dyrkes Chardonnay?
Chardonnay er i høj grad en unik drue, der har nemt ved at tilpasse sig det miljø, den dyrkes i. Chardonnay-vine er således ikoniske i det meste af verden – faktisk er den så kendt, at selve druen førhen var synonym med hvidvin. En rolle, der i dag på mange måder er overtaget af Pinot Grigio, omend Chardonnay til stadighed er druen bag nogle af de største hvidvine fra producenter over hele kloden.
Ikke desto mindre er Chardonnay blandt de mest alsidige druesorter – det skyldes dens egenskab til at tilpasse sig forskellige klimaer, temperaturer og vinifikationer. Det er derfor svært at give et entydigt svar på, hvor druen dyrkes, da flere lande og regioner har en lang og stolt tradition for Chardonnay-produktion.
Der er dog alligevel flere lande, som er mere kendt for deres Chardonnay-vine end andre. Bourgogne i Frankrig, er den region, der har den længste og mest stolte tradition for sine Chardonnay-vine, omend den er yderst populær i lande som Italien, USA, New Zealand, Chile, Argentina, Sydafrika og Australien.
Hvordan smager Chardonnay?
Det er ikke nogen nem opgave at beskrive smagen af en Chardonnay-vin, da smagsnuancerne i høj grad afhænger af, hvor i verden den er dyrket. Mange vine, der er brygget på Chardonnay, har en høj aromatisk kompleksitet, hvilket dog snarere skyldes fremstillingsteknikken end selve druen.
Chardonnay smager desuden forskelligt, alt afhængigt af hvor i verden den er dyrket. En Chardonnay-drue, der er dyrket i Bourgogne, er kendt for at skabe en elegant vin, der har spinkle lime- og citrusaromaer i duft såvel som smag. Dyrkes druen derimod i Californien i USA, udvikler den en anden smag, der er langt mere voluminøs med et strejf af eksotiske frugter. Chardonnay-Druen gør sig godt til lagring på fad, hvilket giver den en smøragtig smag.
Smagen reflekterer således den geografiske placering, hvor druen er dyrket, ligesom det er afgørende, hvilken lagringsmetode der er anvendt, samt modningsgraden på tidspunktet, hvor den blev plukket. Generelt gælder det, at hvis druen er dyrket i et koldt klima, får den en spids og citrusagtig smagsprofil med et strejf af grønt æble, pære og citron.
De varmere regioner, gør den mere tropisk i sin smag, der leder tankerne mod passionsfrugt, mango og ananas. Anvendes et egefad til at lagre vine brygget på Chardonnay-druen, vil smagen ændres drastisk, så den bliver mere smør- og vaniljeagtig. Således er det altså vanskeligt at konkretisere Chardonnay-vine, da smagsnuancerne varierer på baggrund af en lang række faktorer, der relaterer sig til klima, vinifikation og lagringsmetode.
Hvilken farve har Chardonnay?
Chardonnay-druen er blandt de mest anvendte druer til hvidvin. Druen kan let forveksles med en Pinot Blanc, omend farven på en Chardonnay-vin ofte vil være lysegul i farvetonen. Dog kan farven variere fra meget lys gul til en mere intens nuance. Lagringsmetoden har desuden indflydelse på, hvilken farve vinen har.
Hvilken mad passer til Chardonnay?
Chardonnay passer, som mange andre hvidvine, fantastisk til fisk, skaldyr og fjerkræ. Samtidig afhænger de retter, som Chardonnay passer til af, hvor druen er dyrket, samt hvordan den er lagret, da smagen kan variere meget fra region til region. Generelt går den godt til lyst kød.
● Fisk: Laks, torsk, havtaske, rødspætte, hellefisk, tun
● Skaldyr: Hummer, jomfruhumer, kammusling og rejer
● Fjerkræ: Kalkun, kylling, fasan
● Grøntsager og frugt: Kartoffel, æble, squash og mango
● Ost: Esrom, havarti, svendbo, dessertost og camembert
Hvilke retter, der passer til en Chardonnay-vin, afhænger af den specifikke variants smagsnuancer. Særligt fungerer Chardonnay-vinen dog godt til lette forretter, der består af fisk eller skaldyr, hovedretter bestående af fisk eller svinekød samt federe pastaretter med lyst kød.
Historien om Chardonnay
Chardonnay-druens oprindelse har været et omdiskuteret emne i mange år, og der er forskellige idéer og teorier omkring, hvordan druen er opstået. Ifølge nogle teorier nedstammer druen fra Vitis Vinifera, som er den almindelige vinplante, hvor den på et tidspunkt er forbundet med Muscat-druen. Blandt vinavlere i Libanon og Syrien rygtes det, at druen oprindeligt kommer fra Mellemøsten, hvorefter den er blevet eksporteret til Europa. En helt tredje teori går på, at druen faktisk nedstammer fra en drue fra oldtiden, der blev dyrket på Cypern.
Moderne DNA-teknologi har dog gjort det muligt for moderne forskere at undersøge oprindelsen ud fra et mere videnskabeligt grundlag. Således mener forskere fra University of California, at de har fundet svaret – Chardonnay er en krydsning mellem Pinot Noir og Gouais Blanc. Sidstnævnte menes at være eksporteret til Frankrig via det gamle Rom, hvor druen blev plantet nær overklassens Pinot Noir-marker.
Den korte afstand mellem Gouais Blanc og Pinot Noir-markerne har givet de to druesorter mulighed for at krydse hinanden, hvilket har resulteret i den Chardonnay-drue, vi kender i dag. Teorien bakkes op af flere eksperimenter, hvor forskere ved hjælp af moderne DNA-teknologi menes at kunne verificere påstanden.
Omend vi kun kan gisne om, hvilken teori der er den sande, virker sidstnævnte som den mest sandsynlige. Uanset hvad, er der ingen tvivl om, at druen har en lang og stolt tradition. der har gjort den til en populær drue over hele verden. Efterhånden som druen opnåede sin popularitet, begyndte forbrugerne at gå direkte efter vine lavet på Chardonnay-druen – det var simpelthen blevet et kvalitetsstempel. I dag hører Chardonnay-druen stadig til blandt de mest dyrkede druer på kloden.