Pinot Noir

Drueklaser
Syrlighed
Sødme
Fyldighed
Tanniner
Alkohol
Pinot Noir kort
Hindbær

Hindbær

Kirsebær

Kirsebær

Jordbær

Jordbær

Blommer

Blommer

Oversigt

Druesort: Pinot Noir
Udtale: [PEE-no nwar]
Synonymer: Spätburgunder, Blauburgunder, Pinot Nero,
Druetype: Blå
Brugt til: Rødvin og mousserende vin
Oprindelsesland: Frankrig
Dyrket i: Frankrig, USA, New Zealand, Tyskland, Italien, Østrig, Australien og Chile
Primære smage: Hindbær, kirsebær, jordbær og blommer.
Andre smage: Skovbær, solbær, brombær, hibiscus, svampe, kryddernellike, skovbund og ribs.
Farve: Lys rød
Syre: 8/10
Sødme: 6/10
Fyldighed: 2/10
Tanniner: 1/10
Alkoholprocent: 11,5-13,5%
Vinglas: Bourgogneglasset
Serveringstemperatur: 12-15 grader
Madparring: Kalvekød, svinekød, vildt, fjerkræ, fisk
Lagring: 2-10+ år

Hvad er Pinot Noir?

Pinot Noir er druesort med oprindelse i Frankrig der giver lette og frugtige vine. Druen er én af de ældste druesorter i verden og bruges primært til produktion af rødvin, men den bruges også i mousserende vine, som f.eks. Champagner. Pinot Noir er en meget finartet og blød drue, der i høj grad bliver påvirket af dens omgivelser, hvilket er en af grundene til at druen er meget populær blandt mange sommeliere og vinfanatikere. Pinot Noir druen er meget svær at gro, men mestrer man groningen og producering, så resulterer det i en fantastisk flaske vin.
Navnet ”Pinot Noir” kommer fra en kombination af det franske navn for kogle (pinot), grundet den kogleformede drueklase på planten. Ordet ”Noir” er det franske ord for sort, farven som ses på druens naturlige drueskal.
Pinot Noir er også en vigtige drue indenfor Champagneproduktion. Sammen med druerne Chardonnay og Pinot Meunier er Pinot Noir en af de druer, der fremkommer mest i Champagner, om den så er brugt alene eller blandet sammen med de andre to druer.

 

Hvordan smager Pinot Noir?

Pinot Noir smager meget forskelligt, afhængig hvor den kommer fra. De typiske smage man ofte finder i en Pinot Noir er skovbær, kirsebær, jordbær, solbær og brombær, blommer. Pinot Noir rødvine har en tendens til at være lettere end andre rødvine samtidig med at den har ikke så mange tanniner (garvesyre). Dog er det blevet testet at en Pinot Noir har potentiale til at have langt flere tanniner.

 

Bourgogne, Frankrig

I Bourgogne kan Fermenterings- og maceration processen variere meget og eg-aldring af vinen gør at smagen ændres meget fra gang til gang. En ung Pinot Noir kan fremkalde friske hindbær og kirsebær aromaer og der kan være meget fyld på kroppen med forfriskende syrlighed og milde bløde tanniner. Hvis vinen ældes, bliver den kompleks og nogle vine fremkalder spændende aromaer og smage fra modne marmelade frugter til tobak og trøfler.

 

Oregon, USA

Vine fra Oregon i USA er fyldige og kødfulde med frugtige aromaer, oftest modne kirsebær. Strukturen på vinen er tilfredsstillende med en dejlige balance mellem syrlighed, tanniner og alkohol. Ganen får en frisk fornemmelse med et stærkt og krydret finish.

 

Californien, USA

I de californiske dele af USA er det Russian River Valley, der producere nogle af de bedste eksempler på Pinot Noir vine fra Californien. Vine derfra er fyldte og overdådige med parfumerede kirsebær-dufte og søde marmelade og hindbærsmage, som bliver bakket op af blide tanniner. Pinot Noir vine fra Californien vil som regel have en højere alkoholprocent end dem produceret i Frankrig. Den højere alkoholprocent skaber en fyldigere, mere moden, mørkere og mere koncentreret vin end dem man finder i de europæiske dele af verden.

 

Chile

Pinot Noir fra Chile har ligesom andre lande en essens af kirsebær og blommer, der er bakket op af milde og bløde tanniner. De bedste vine fra Chile har noget som der ikke er i de amerikanske vine. De er meget koncentreret og rige på forskellige frugtsmage.

 

New Zealand 

I New Zealand er Martinborough, som ligger i sydlige del af den nordlige ø, nok det mest spændende område. Her bliver der lavet fremragende Pinot Noir vine med smage af Blommer. I den nordlige del af den sydlige ø bliver der produceret de saftigste Pinot Noir vine. Meget jævne og elegante vine der kombinerer aromaer fra friske røde frugter og krydret smage og en frisk syrlighed.

 

Australien 

De australske vine lavet på Pinot Noir er fastholdte, med subtile tanniner med smag af kirsebær og blommer.

 

Hvordan dufter Pinot Noir?

Pinot Noir fremkalder meget parfumeret vine med en essens af skovbund, krydderier, krydderurter, kirsebær, jordbær, og hindbær. De har som regel en medium-let krop, med et højt syreniveau der ældes godt.

 

Produktion af Pinot Noir

Pinot Noir bliver produceret på mange forskellige måder og i mange forskellige stile, afhængig af terroir (omgivelsernes påvirkning på druen) og vinproducentens personlige sammensætninger. Druerne i Frankrig har generelt en højere syrlighed end druer i andre lande. Syrligheden på druen kan dog variere, afhængig af om vinproducenten bruger stilkene fra drueklaserne eller om de bliver sorteret fra.
Mange vinproducenter bruger en metode til deres produktion der kaldes ”whole-cluster fermentation” altså ”hel-klase-fermentering”. Det betyder at under knusning- og fermenteringsprocessen bliver hele drueklasen udnyttet med stilkene inkluderet. Det er en teknik der er meget ualmindelig at se udefra Pinot Noir vinproduktion. I processen er det stilkene der tilføjer tanninerne til vinen og det kan også smages på vinen. Tanninerne giver også bedre mulighed for at vinen kan ældes i længere tid.
Druens modenhed vil have meget at gøre med hvilken temperatur der er i området, hvor mange timer solskin planten får, hvilke jordarter planten gror i og hvornår druen bliver høstet. En god vinproducent vil på en rimelig anstændig vinmark kunne producere gode vine og ville på en god vinmark producere fantastiske vine. Selv i dårlige årgange vil en god producent kunne producere respektable vine. En dårlig producent vil derimod formå at producere forfærdelig vin på en god vinmark.

 

Planten Pinot Noir

Set på som en plante er Pinot Noir ganske kompliceret og ser ud til at have spredt sig bredt. Der er nemlig over årene blevet født adskillige slags unikke Pinot Noir druer. Der er i dag 16 forskellige typer Pinot Noir kloner.
Groningen af Pinot Noir planten i Bourgogne når sine højdepunkter i vinregionen Cote d’Or, der er en region bestående af Cote de Beaune og Cote de Nuit. Den bliver også plantet I franske kommuner som Cote Maconnaise og Cote Chalonnaise, hvor der produceres Pinot Noir vin til mere overkommelige priser.
Pinot Noir er en drue der har formået at gøre sig meget populær over de seneste 40 år. I dag er der globalt set omkring 118.000 hektar plantet med Pinot Noir planten og det siges at være den 10. mest plantede druesort i verden.
Selvom Pinot Noir gros i utallige andre lande, lever planten bedst i kølige, tørre klimaer og i stenet og udtørret jord der kan findes i Bourgogne regionen i Frankrig. Pinot Noir druer der skal bruges til mousserende vin betragtes som modne langt før Pinot Noir druer der skal bruges til rødvin. Det er fordi at jo mere druen modner, bliver syrligheden i druen mindre koncentreret. Druer der bruges til mousserende vin som Champagne skal opretholde en bestemt grad af syrlighed.
Pinot Gris, Pinot Blanc og Pinot Noir er tre vidt forskellige druer men dog nærmest de samme. Pinot Gris og Pinot Blanc er blot farvemutationer af Pinot Noir. Deres DNA er nemlig identiske med hinanden.
Druerne Pinot Noir og Chardonnay forbindes ofte med hinanden selvom de er vidt forskellige. Chardonnay og Pinot Noir gros ofte samme steder (især i Bourgogne, Chile og Oregon). Dette er fordi at Chardonnay er en blanding mellem Pinot Noir og den næsten uddøde Gouais Blanc drue.

 

Historien om Pinot Noir

Pinot Noir er mere end 1000 år ældre end Cabernet Sauvignon hvilket gør den til en af de ældste druer. Som en af de ældste druer brugt i vinproduktion, har Pinot Noir en meget lang historie der går helt tilbage til det første århundrede, hvor de gamle romere nød den. Den havde nemlig fået dens popularitet fra dele af det gamle Gallien, der nu i dag er Frankrig. I samme selskab finder man Muscat druen Muscat Blanc, den sjældne hvidvinsdrue Timorasso, som kun er plantet på omkring 20 hektar i Piemonte, og det der dengang var opfattet som ”druen” Gouais Blanc.
En stor del af Pinot Noir’s popularitet skyldes også dens udnyttelse af kirker og katolske munke. En flaske Pinot Noir var ofte brugt til sakramenterne i kirkerne. Dengang tænkte man at hvis Pinot Noir var blevet godtaget af kirkerne, så var den perfekt til nydelse til hver en tid og selvfølgelig elskede folk også vinen.
Pinot Noir er i dag så populær at vinen har sin egen ”helligdag” kaldet ”International Pinot Noir day” og er fejret den 18. august.

 

Toppen af proppen

Den mest kendte og eksklusive vinproducent af Pinot Noir fra Bourgogne er Domaine Romanee Conti ofte forkortet til DRC, der producere masser af vine, heriblandt toppen af proppen, Romanee Conti og La Tache. Domaine Romanee Conti er kendt for at have produceret og solgt verdens dyreste vin. I 2013 blev der nemlig solgt en kasse med årgang 1978 Romanee Conti for omkring 2.900.000 kroner.
Efterfølgende er de dyreste vine også blevet produceret i Bourgogne. Her er der vine der bliver solgt for tusindvis af kroner per flaske. Blandt disse dyre vine og vinproducenter er Henri Jayer, Roumier Musigny, Leroy, Domaine Romanee Conti, La Tache og Comte Liger-Belair La Romanee. Ved køb af disse vine skal man dog passe godt på og være opmærksom. De er nemlig ikke kun de dyreste vine, men også de vine der bliver mest udsat for forfalskninger. Specielt vintage vine og større flasker vine bliver forfalsket og solgt.

 

Hvilken mad passer til Pinot Noir?

Pinot Noir rødvine er en af de sikreste vine at servere til store selskaber og kan tilfredsstille selv de kræsne smage. Det er en fremragende vin der går godt til alle lejligheder og meget slags mad. Den har en lav alkoholprocent, hvilket gør den til en vin man faktisk kan nyde uden tilbehør.
Grundet Pinot Noir druens delikate smag og aroma, kan den nemt kombineres med andre vine og retter. Pinot kan serveres med and, svin, kalv og kylling. En flaske Pinot Noir er et perfekt match med det asiatiske køkken. Dens syrlighed serveret til forskellige sashimi- og sushi retter er vejen at gå. Pinot Noir går godt med retter med et højt syreniveau. I tilfælde af at ostebordet skal frem, vil en Pinot Noir passe godt med mange forskellige hårde og bløde oste.

 

Hvilket glas skal man bruge til Pinot Noir?

Det er vigtigt at fornemme de delikate aromaer der er i Pinot Noir vinen. Et glas til en flaske Pinot Noir skal helst være Bourgogneglasset der er kendetegnet ved at have en Bredere ”skål” hvilket gør det muligt for vinen at ilte. Hvad der også gør oplevelsen bedre er en stilk på glasset, det åbner muligheden for at køre vinen rundt i glasset for at få alle de gemte aromaer frem.

 

Pinot Noir fra Bourgogne

Pinot Noir druen stammer fra den franske region Bourgogne, og de allerbedste og dyreste Pinot Noir rødvine bliver stadigvæk lavet i Bourgogne. Vinproducenter i Bourgogne vil dog ikke kalde deres Pinot Noir vine for Pinot Noir, men i stedet for en rød Bourgogne, hvilket er et synonym for en Pinot Noir vin produceret i Bourgogne. Rødvine fra Bourgogne vil fremkalde smage af modne røde bær, svampe og skabe skovbunds og urteagtige aromaer, imens at lande som Østrig og Tyskland Pinot Noir vine ville være lette og kirsebær-duftende.
Pinot noir er meget ustabil ved modning og har stor årgangs variation. Vinenes kvalitet er defineret af klima og terroir. Nærliggende vinmarker producerer underligt nok vidt forskellige vine grundet de små forskelle i terroiret. Dette ses især i Bourgogne.
Måden vinmarker og høst-områderne er delt op på i Bourgogne er meget kompliceret og forvirrende. I en storby som Bordeaux er et château-navn som regel et varemærke der kan variere i størrelse alt efter om ejeren køber land eller ej. I Bourgogne er én vingård knyttet til én jordgrund og kan ikke ændres i størrelse. For at gøre det mere kompliceret kan der så være flere vinproducenter på en vinmark, hvor hver af dem laver hver sin slags Pinot Noir vin.
Den røde Bourgogne er en velkendt slags vin og meget dyr. Selvom mange utrolig gode vine er produceret i Bourgogne, vil mange mene at forsøge at finde en god flaske rød Bourgogne, er meget risikabelt og ikke rigtigt besværet værd. En velsmagende Rød Bourgogne er nemlig et sjældent fund og derfor eftertragtet af mange vinentusiaster. Der er omtrent lige så mange mindre gode røde Bourgogner som der er gode og ofte ender køberen i sidste ende med at blive skuffet over vinen. Dog vil mange entusiaster også mene at der er lige så meget nydelse i jagten på en god rød Bourgogne, som der er i at smage den.
Côte d’Or ses på som det fineste område indenfor vinproduktion i Bourgogne og den nordlige del, Côte de Nuit, er hjertet af Pinot Noir vinproduktion. Her er hver vin afspejlet i producenternes filosofi, og med så utallig mange stile vine og producenter er der rigtig mange forskellige slags gode vine herfra.
Mange andre vinproducenter i verden er, henover det sidste århundrede, begyndt at producere Pinot Noir vine i håb om at opnå den succes som røde Bourgogner har nået hos vin-snobber. Det har resulteret i gode vine med overkommelige priser fra Californien, Australien, Chile og New Zealand. Pinot Noir druen har en tendens til at være større og mere smagfulde med en frugtigere smag end Pinot Noir druerne fra Frankrig.

 

Pinot Noir fra USA

Selvom det franske terroir er perfekt til groning af Pinot Noir, og det er her hvor druerne udtrykker sig selv bedst, er Pinot Noir plantet mange andre steder i verden. I Frankrig er der plantet allerflest Pinot Noir planter i verden, hvor der er plantet omkring 30.400 hektar Pinot Noir. USA har næst flest hektar plantet med Pinot Noir I verden, hvor der er plantet omkring 29.600 hektar Pinot Noir. Listen går videre med Tyskland, Moldova, Italien, New Zealand, Australien, Schweiz, Chile, Argentina og andre vinlande.
Californiens bedste Pinot Noir vinproducenter er lokaliseret i Sonoma. Russian River Valley og Central Coast regionerne, heriblandt Santa Rita Hills, Santa Maria Valley og Santa Barbara.
Der er utalige gode Pinot Noir vinproducenter i Central Coast regionerne i Californien der laver fremragende flasker vin, som f.eks. ”Ojai brewery” og ”Brewer-Clifton”.
I den nordlige del af Californien er de bedre Pinot Noir vinproducenter: Aubert, Marcassin, Peter Michael, Kistler og Rochioli
Smagen af modenhed og alkoholprocenten er i Californien blevet til en konkurrence blandt mange vinproducenter af Pinot Noir. Når det kommer til det, er Vinproducenterne Loring og Siduri foran.
Men Pinot Noir er ikke kun populær hos amerikanerne i Californien men også andre stater. Især Oregon og Washington har haft succes indenfor produktionen af Pinot Noir. Den berømte vinanmelder Robert Parker, ejede for et stykke tid siden en vingård lige mellem Oregon og Washington der hedder Beaux Freres. Vingården var dedikeret til at producere Pinot Noir.
Med hensyn til Oregon har den kølige blæst fra Stillehavet meget indflydelse på vedligeholdelse og groning af Pinot Noir vinen og druens friske og frugtige smag. Havtågen indfanger til tider vinmarken og giver en kølig atmosfære.
Santa Barbara i South Carolina er også et sted hvor Pinot Noir florerer. En by som denne skaber billeder i hovedet af en by omgivet af palmetræer og flotte strande, men alligevel trives en drue som Pinot Noir her. Det er igen grundet Stillehavets påvirkning på druen og dens kølige blæst i de ellers varme dagtimer.

 

Pinot Noir fra Chile

Det essentielle ved groningen af Pinot Noir er som sagt terroir og et køligt klima, for at druen kan udtrykke sig bedst. I Chile er det ved kysten der er køligst så druen kan trives. Ligesom i USA har Stillehavet også indflydelse og en virkning på druens vækst. Det er nødvendigt at de kystlige bjerge skal være lave eller slet ikke være i nærheden for at havblæsten kan blive udnyttet. Derfor bliver Pinot Noir produceret i den nordlige del af Chile, hvor der er et mere jævnt terræn.
Leyda Valley, Casablanca og San Antonio er tre områder i Chile der har fået berømmelse indenfor kvaliteten på deres Pinot Noir. Det kølige klima gør op for druens friske natur, såvel også syrligheden, med en dejlig modenhed, der appellerer til dem der mener at den franske Pinot Noir er for svag.

 

Pinot Noir fra New Zealand

New Zealand er ligesom Bourgogne og Californien blevet et land med verdensklasse vinproducenter af Pinot Noir. Disse vine fra New Zealand skiller sig ud med deres forskellige frugtige aromaer. Af alle de forskellige druesorter der bliver groet i New Zealand viser Pinot Noir markant regional forskellighed.
I New Zealand er der en lang vækstsæson er passende til denne langsomme modning som denne drue godt kan lide. Dette ses især på den sydlige ø i Otago. Dette er hjemmet til New Zealands og verdens mest sydlige plantede druer. Det er også landets eneste vingårdsområde der give store temperatursvingninger og har en lang vækstsæson.
Pinot Noir kan have det svært med at blive fuldmodne i landet selvom at landets bedste sæsoner har vist druen udtrykke sig på en aldeles fremragende måde. De bedste vine fra New Zealand er meget eftertragtede rundt omkring i verden med deres delikate aromaer og deres blomme essenser i vinen.

 

Pinot Noir fra Australien

Der er muligvis færre gode Pinot Noir vine fra Australien end fra New Zealand. Vinmarken skal være omgivet af et køligt klima og sådan en vinmark er meget eftertragtet i Australien da det er yderst vigtigt for druens vækst. Delstaten Victoria er hvor mange vinproducenter har haft succes med Pinot Noir vine.
The Yarra Valley, Mornington Peninsula og Geelong er tre områder I Victoria man skal ligge mærke til som Pinot Noir drikker. Alle tre områder tillader nemlig at druen kan trives og gro i et køligt klima så den kan modne langsomt.
Delstaten Tasmanien der ikke tales om så ofte er, grundet dens sydlige breddegrad, et godt sted i Australien at gro Pinot Noir. Det er den køligste region i Australien der producerer vin og deres Pinot Noir kan være delikat på en måde som fastlands-Australiens vine ikke kan opnå.