Riesling

Grønne druer
Riesling er blandt de mest populære og anerkendte hvidvinsdruer, der i særdeleshed er udbredt i Tyskland samt Alsace-området i Frankrig. Den bliver dog dyrket over hele verden – herunder Østrig, USA, Australien, New Zealand og visse steder i Canada.
Syrlighed
Sødme
Fyldighed
Tanniner
Alkohol
Riesling kort
Lime

Lime

Grønne æbler

Grønne æbler

Mineraler

Mineraler

Petroleum

Petroleum

Oversigt

Druesort: Riesling
Udtale: [REE-sling]
Synonymer: Rheinriesling, Johannisberger
Druetype: Grøn
Brugt til: Hvidvin
Oprindelsesland: Tyskland
Dyrket i: Tyskland, Frankrig, USA, Østrig, Australien og New Zealand
Primære smage/aromaer: Lime, grønne æbler, petroleum, mineraler
Andre smage/aromaer: Jasmin, citron, grapefrugt, appelsin, ananas, muskat, abrikos, fersken, lindetræ, honning
Farve: Gulgrøn til intens gul farve
Syre: 9/10
Sødme: 5/10
Fyldighed: 3/10
Tanniner: 0/10
Alkoholprocent: Omkring 10%
Serveringstemperatur: 3-7 grader
Madparring: And, gris, rejer, krabbe, stærk mad
Lagring: 10+ år

 

Vin, der er produceret af Riesling-druen, lagres ikke på egetræsfade, som de fleste andre hvidvine, hvilket medfører, at den har en ren og tør smag. Om du kan lide den eller ej, er typisk en smagssag, men ofte fravælges Riesling-vine blandt den brede befolkning til fordel for eksempelvis Chardonnay, der lagres på egetræsfade.

Riesling-vinen har en lav alkoholprocent, men balancerer flot mellem det syrlige og det søde. Den har en fin krop samt en lang levetid, der gør, at den egner sig særdeles godt til lagring. Riesling-druen skaber en fremragende madvin, og afhængigt af klima, modenhed samt vinifikation passer den til flere forskellige retter.

 

Hvad er Riesling?

Riesling-druen er en grøn drue, der dyrkes over det meste af verden, omend Tyskland står for mere end halvdelen af verdens Riesling-produktion. Sorten har de bedste vilkår ved Mosel-floden, der går gennem Tyskland og Frankrig, og det er da også de køligere regioner, der i særdeleshed er kendte for deres Riesling-vine.

Det er dog ikke udelukkende i køligere klimaer, Riesling-druen dyrkes. Australien, New Zealand og USA har også tradition for at producere Riesling-vine, omend de har helt andre udtryk end de tyske og franske vine.

Riesling er blandt de mest anerkendte druer til hvidvinsproduktion, selvom den ikke er blandt de mest populære blandt de brede befolkning. Riesling lagres kun i ganske få tilfælde på fad, hvilket typisk resulterer i en tør vin, der ikke falder i alles smag, hvorfor flere vælger Chardonnay over Riesling.

 

Hvor dyrkes Riesling?

Riesling dyrkes i stort set hele verden, omend den er mest udbredt i Tyskland. Afhængigt af, hvor i verden Riesling-druen dyrkes, vil vinen opnå vidt forskellige karakteristika. De bedste Riesling-vine er dyrket og produceret i køligere områder, hvor druen har perfekte forudsætninger for at udfolde sin balance mellem det søde og det syrlige.

De mest kendte områder i Tyskland er i Rheinhessen, Mosel samt Rheingau, hvor Riesling-druen menes at have sin oprindelse. De skaber et fremragende udgangspunkt for vinen, hvilket i høj grad skyldes det kølige klima samt de skiferholdige skråninger, hvor druerne dyrkes.

Alsace i Frankrig har ligeledes stor succes med deres Riesling-vine, der er kendetegnet ved at være tørre og eksklusive. Udover Alsace dyrkes druen i Østrig, hvor den blandt andet er udbredt i Kamptal, Kremstal og Wachau, der ligeledes er kendt for sine tørre udgaver af Riesling-vinen.

Også uden for Europa har flere succes med Riesling-produktion – herunder Washington State, New York State, visse dele af Canada, New Zealand og Australien, hvor i særdeleshed Eden Valley og Claire Valley udmærker sig ved deres flotte Riesling-vine.

Jo varmere klima, druen dyrkes i, des mere fylde får den. Det er dog bedst ikke at dyrke den i områder, der er for varme, da druen har bedre forudsætninger for at blive overmoden her, hvilket resulterer i en ubalanceret vin, der ikke kendetegner en god Riesling. Når den bliver dyrket under kølige himmelstrøg, opnår den sin elegante lethed, som har gjort vinen anerkendt over hele verden.

 

Hvordan smager og dufter Riesling?

De typiske aromatiske kendetegn ved Riesling-vine er lime, grønne æbler, mineraler og petroleum. Herudover kan du typisk også fornemme et strejf jasmin, grapefrugt, citron, appelsin, muskat, ananas, abrikos, fersken lindetræ og honning, hvilket gør den til en enormt aromatisk og karakteristisk vin.

Riesling-vinen adskiller sig fra flere andre hvidvine ved, at den typisk ikke bliver lagret på fad. Det giver den et rent udtryk, ligesom den naturlige gæringsproces skaber en frugtrig og til tider sødmefuld stil, omend graden heraf varierer fra vin til vin.

De sødere Riesling vine går under betegnelsen Auslese og Spätlese. De opnår deres sødme, fordi de først bliver høstet, når de er modnet godt. Herudover er der Trocken og Feinherb, der bevæger sig over i den mere tørre kategori.

Selvom Riesling-vine typisk karakteriseres som værende tørre vine, fremstilles der også mange søde varianter, som produceres på forskellige måder. Ofte opnår vinen sin sødme ved, at gæringsprocessen stoppes pludseligt, hvorfor vinen vil indeholde naturlige rester af sukker.

Herudover anvendes Eiswein-metoden også i ganske få tilfælde. Her produceres vinen, som navnet antyder, af frosne druer. Når druerne presses, sies vandet og en sød most fra, hvilket skaber et sødt koncentrat, der anvendes til vinen.

 

Hvilken farve har Riesling?

Riesling-vinens farve afhænger typisk af vinens stil. I unge, tørre vine, der ikke lagres på fad, vil farven ofte have gulgrønne nuancer, imens de vine, der lagres på egefad, ofte får en intens gylden farve. Selve druen er næsten lysegul, imens der findes varianter, der er mere grønlige i det, ligesom der ofte forekommer lilla druer i klasen.

Herudover afhænger farven af, hvordan vinen ældes. De bedste vine, der er produceret af Riesling-druen, vil typisk få sin karakteristiske gyldne farve, hvilket også er kendetegnet ved de vine, der tendenserer til det søde.

 

Hvilken mad passer til Riesling?

Et af de særlige kendetegn ved Riesling-druen er, at den opnår en utrolig renhed, rank statur samt et forfriskende syreindhold, fordi den ikke lagres på fad. Det gør den til en fantastisk madvin, der går godt til flere forskellige retter, afhængigt af syre- eller sødmegraden i vinen.

Kombinationen af frugtig sødme og et højt syreindhold giver druen en karakteristisk finish, der gør den god til fisk og skaldyr såvel som mere robuste madvarer. Således fås Riesling-varianter, der passer godt til choucroute, surkål, fiskefrassé, kylling i vin, coq au riesling samt adskillige retter fra det asiatiske køkken.

Generelt er Riesling-vine gode til fjerkræ, svin og lyst kød i det hele taget. Herudover egner den sig til oste, hvor især friske gedeoste bør fremhæves.

 

Historie

Det første dokumenterede bevis på Riesling-vinens eksistens kan dateres til d. 13. marts 1435, da en tysk handelsmand noterede, at han havde købt seks vinstokke af Riesling-sorten i den lille tyske vinregion Hessische Bergstrasse, der er beliggende sydøst for Rheingau, som menes at være Riesling-druens oprindelsessted.

En ting er dog, at den første dokumenterede benævnelse af Riesling kan dateres tilbage til 1400-tallet – noget andet er, at den druesorten naturligvis må have været kendt og benyttet før det tidspunkt. DNA-forskning kan ikke give os svaret, men der er alligevel en vis enighed om, at Riesling rent faktisk stammer fra Rheingau i Tyskland.

Gouais Blanc, der er en af de ældste druesorter i Europa, menes at være blandt forfædrene til Riesling. Der findes DNA fra Gouais Blanc i 81 forskellige druesorter, som blandt andet vokser i Europa den dag i dag.

Udover at have leveret DNA til Riesling, menes den også at være nært beslægtet med Chenin Blanc og Furmint, der begge – ligesom Riesling – er karakteriseret ved deres høje, naturlige syreindhold og aromatiske egenskaber, hvilket gør idéen om, at Gouais Blanc skulle være genetisk beslægtet med Riesling, til en plausibel påstand.

Samtidig mener DNA-forskere, at den anden forælder til Riesling-druen er en krydsning mellem Vitis Vinifera og Savagnin, omend det er vanskeligt at dokumentere. Herudover skal det nævnes, at der gennem tiden har vokset adskillige druesorter af forskellige karakter nær Rheingau-området, hvorfor det er realistisk, at Riesling er en krydsning af flere forskellige sorter.