Oversigt
Druesort: Zinfandel
Udtale: [ZIN-fan-del]
Synonymer: Primitivo, Crljenak Kaštelanski
Druetype: Blå
Brugt til: Rødvin og rosé
Oprindelsesland: Kroatien
Dyrket i: USA og Italien
Primære smage: Kirsebær, marmelade, blåbær og lakrids.
Andre smage: Chokolade, lakrids, blåbær, kirsebær, blomme, boysenbær, tranebær, nødder, svesker, peber, kanel, tobak, jordbær, og/eller allehånde
Farve: Mørk rød
Syre: 5/10
Sødme: 6/10
Fyldighed: 5/10
Tanniner: 7/10
Alkoholprocent: 15-17%
Serveringstemperatur: 15-20 grader
Madparring: Grillede retter, barbecue, krydret og stærk mad
Lagring: 5-10 år
Hvad er Zinfandel?
Zinfandel, også kaldet Zin, er en blå drue som primært bruges til fremstilling af rødvin og rosé (White Zinfandel). Zinfandel udtales [ZIN-fan-del] og har oprindelse i Kroatien. Druen er meget populær og udbredt i Californien. Vinene lavet på druen er fulde af smag og kan have mange forskellige udtryk, hvilket også er en af grundene til at vi i Danmark har taget vinene godt til os. Ordet Zinfandel har ingen yderligere betydning end at det er navnet på en drue.
Hvor dyrkes Zinfandel?
Druen dyrkes primært i Californien hvor det er den ældste blå drue og en af de mest dyrkede. Derudover dyrkes druen i Italien, Australien, Sydafrika og Kroatien.
Zinfandel er en kendt drue, men udbredelsen af druen er faktisk ikke særlig stor, da den ikke er plantet lige så meget som f.eks. Cabernet Sauvignon eller Merlot. For at sætte det i perspektiv, dækker Zinfandel kun 3% af Napa Valleys vinmarker i Californien, USA, som er en af de områder der er meget kendt for Zinfandel.
Zinfandel druer udtrykker sig bedst i varme og tørre klimaer. Zinfandel når sine højdepunkter i sæsoner med solrige og tørre dage og kølige temperaturer om natten. Vinstokkene bliver bedst dyrket i stenede, alluviale jordarter og de er bedst at plante på bjergsider, da det giver en velsmagende intensitet og fyldighed på vinen.
Der er i dag kun plantet omkring 29.000 hektar Zinfandel i hele verden.
I USA er der plantet omkring 19.000-20.000 hektar Zinfandel.
Det er primært i Paso Robles, Sonoma (Dry Creek og Russian River Valley), Napa Valley, Lodi (Central Valley, Modesto), Amador County (Sierra Foothills, El Dorado County)
I Italien er der plantet omkring 8.000-9.000 hektar. Det er primært i Puglia.
Det er kun små dele af Australien, Sydafrika og Kroatien hvor der bliver produceret Zinfandel.
Er Zinfandel og Primitivo samme drue?
Ja, de to druer stammer fra samme art. I 1900-tallet stod det længe til diskussion hvorvidt de to druer faktisk var den samme. I 1967 opdagede professor Austin Goheen ligheder mellem Primitivo og Zinfandel druer. I 90’erne slog en DNA-test det dog fast at de to druer er identiske. Carole Meredith, en nu pensioneret drue-genetiker, bekræftede at Primitivo og Zinfandel er blevet født af den samme klon. Det har dog ikke fået hverken amerikanerne eller italienerne overbevist, hvilket sandsynligvis skyldes at begge lande hver især har bygget et brand op omkring de to druenavne. De to navne skal ses som to synonymer for samme drue. På samme måde som Shiraz og Syrah kaldes noget forskelligt afhængigt af hvor de bliver plantet. Der har tidligere hersket så meget tvivl om Zinfandel’s ophav at druen fik navnet ”Den Mystiske Drue”.
Hvor stammer Zinfandel druen fra?
Ifølge DNA-tests, så stammer Zinfandel druen oprindeligt fra Dalmatinerkysten i Kroatien hvor den har groet helt siden den tidlige middelalder. Oprindeligt hed druen Tribidrag, men senere skiftede den navn til Crljenak Kastelanski (udtales Tsril-Yeh-nak Kash-tell-an-skee).
Fra Kroatien blev druen udbredt både mod syd og mod øst. Italienerne tog druen til sig og kaldte den Primitivo. Den blev særlig udbredt i Puglia, som ligger i det sydlige Italien og hvor klimaet gør at druen vokser godt.
I 1829 var druen også nået over Atlanten til den amerikanske stat Californien hvor den blev plantet og fik navnet Zinfandel, som vi kender i dag.
Der har tidligere været mange myter omkring Zinfandel’s oprindelse. En historie gik på at druen oprindelig kom fra Wien i 1820’erne, hvor den østrigske kejser skulle have haft mange forskellige vinstokke med bl.a. Zinfandel. Herfra skulle druen så have rejst til Kroatien og være blevet krydset med en anden drue. Historien gik på at denne drue skulle være Primitivo som så fandt sin vej ned til Syditalien. Fra Wien skulle druen også have taget turen mod øst til Californien. Denne myte er dog senere blevet afvist af DNA-tests, selvom mange af lokationerne i historien er rigtige.
Zinfandel rødvin
Hvordan sammenlignes Zinfandel vine så i forhold til andre vine? Zinfandel er en mørk vin men lysere end både Cabernet Sauvignon og Merlot. Den er ligesom en Pinot Noir meget let i kroppen, men Zinfandels tanniner og høje syreniveau gør at vinen virker fed. Røde Zinfandel vine har generelt en højere alkoholprocent end andre vine. En højere alkoholprocent giver vinen en mere olieret tekstur og en større og en mere fed krop.
Hvilken farve har Zinfandel?
Vinene er meget mørkerøde og kraftige i farven og står i kontrast til vine lavet på f.eks. Pinot Noir eller Gamay, som er meget lyse.
Hvordan dufter Zinfandel?
De dufte man ofte finder i vinene er jordbær, hindbær, blåbær, kirsebær, svesker, kanel, læder, karamel, nødder, mørk chokolade og/eller kardemomme
Hvordan smager Zinfandel?
Smagen af Zinfandel varierer mellem det søde og det mere krydret. Smage man ofte finder i vinene er chokolade, lakrids, blåbær, kirsebær, blomme, boysenbær, tranebær, nødder, svesker, peber, kanel og eller allehånde.
Samtidig har vinene en blød tekstur og en smule tanniner, men ikke så meget at du får følelsen af at din mund tørrer helt ud, som det det kan være tilfældet med druer som Cabernet Sauvignon og Nebbiolo. Den har et medium-højt syreniveau og indeholder også tanniner.
Zinfandel bliver produceret i mange forskellige stile. Der er de lettere, mediums krops vine med et fokus på smage af røde frugter. Så er der også Zinfandel vine der har mere krop og er mere koncentreret med marmeladesmage og de krydrede kvaliteter. Der findes også de mere fremhævet og modne stile der kommer fra gamle vinstokke. Disse er ofte meget koncentreret og smager af svesker og marmeladefrugter.
Når Zinfandel druer er modne udgiver de aromaer og smage af hindbær, jordbær, røde blommer og kødfyldte kirsebær bakket op af krydderier som f.eks. peber. Vinene er er ofte søde og meget rige på alkohol. De fleste Zinfandel vine skal helst drikkes indenfor 5 år eller mindre for at beholde deres frugtige smage og deres friskhed. Der er nogle Zinfandel vine der ældes godt, men langt de fleste er ikke så interessante efter lang tid.
Når man smager på en Zinfandel ville det oftest florere i munden med frugtige smage hvor der efterfølgende ville komme en krydret og/eller røget tobak smag.
Der vil ofte blive tilføjet smage når vinen ældes i egetræs tønder. Disse smage kan være
Vanilje, kokosnød, muskatnød, mokka, brændt sukker, kaffe,
kanel, nellike, tobak og/eller frisk savsmuld.
Alkoholprocent
Vinene lavet på Zinfandel er kraftige og har gerne en alkoholprocent på mellem 13 og 16 procent. Det er ved denne procent at de velkendte frugtsmage træder i kræft. White Zinfandel har dog en lavere alkoholprocent end en rød Zinfandel. En Zinfandel der har en alkoholprocent på omkring de 13% vil være let, hvor en Zinfandel med en alkoholprocent på omkring 16-17% vil være mere fremhævet og krydret.
Høst
En af de store udfordringer ved druesorten er at druerne i klaserne ikke modnes samtidig. Det tvinger vinbonden til kun at plukke de klaser med flest modne druerne hvorefter resten enten bliver smidt ud eller brugt til andet formål.
Lagring og opbevaring
Grundet den høje alkoholprocent, så kan vinene drikkes unge. Vinene er dog også egnet til at kunne lagres i længere tid grundet tanninerne.
Amerikansk Zinfandel
Når man taler om amerikansk Zinfandel, så taler man om Californien. Tilbage i 1870’erne var druen den mest dyrkede i Californien.
Selvom der i dag bliver dyrket et større areal til Chardonnay og Carbernet Sauvignon end til Zinfandel i Californien, så ses Zinfandel stadig som Californiens største drue. Det skyldes at druen er den ældste drue i Californien og de vinproducenter der har dyrket druen i mange år, skriver ofte ”Old Vine” på deres rødvine for at reklamere for deres gamle vinstokke.
Det der karakteriserer den amerikanske Zinfandel ift. den italienske Primitivo er at den amerikanske ofte er mere krydret, frugtig og sød. Den italienske Primitivo udskiller sig bl.a. ved at være mere rustik og have en mere dominerende duft af bær. Derudover kan den også være mere syrlig, hvilket er et klassisk træk, når man sammenligner de traditionelle vinlande med de nye.
I Californien er der mange regioner der laver gode Zinfandel vine. Lige umiddelbart er de mest populære producenter Napa Valley, Dry Creek Valley i Sonoma, Russian River Valley i Sonoma og Lodi. Carlisle og Turley er også rigtig gode producenter fra Californien.
Zinfandel druen kan også blandes med Cabernet sauvignon, Syrah og/eller merlot for at lave en californisk rødvin.
De mest brugte druesorter i Californien er:
1. Chardonnay (40.000 ha)
2. Cabernet Sauvignon (34.000 ha)
3. Zinfandel (19.000 ha)
4. Pinot Noir (17.000)
5. Merlot (17.000 ha)
6. Syrah (9.000 ha)
7. Colombard (8.900 ha)
8. Sauvignon Blanc (6.000 ha)
9. Pinot Grigio (6.000 ha)
10.Rubired (6.000 ha)
Californisk Klima
Breddegraden i Californien betyder knap så meget rent klimamæssigt. Den største indflydelse på klimaet kommer fra den kolde Californiske Havstrøm. Mange områder er afskærmet fra denne strøm ved hjælp af forskellige bjerge. Men de områder som ikke bliver afskærmet har stor påvirkning fra Havstrømen.
De områder som ligger ud mod kysten og har dale der går i en vinkel ud mod have kan “suge” kølige vinde og dug ind over området om aftenen. Dette køler området og giver en høj diurnal range. Dugen afskærmer samtidig for den kraftige morgen/formiddags sol og i nogle tilfælde er dugen først væk langt henne ad eftermiddagen. Dette gør at det i få årgange kan være svært at modne druerne, men i de fleste tilfælde giver det friskhed og syre til vinen.
Der er ofte mangel på nedbør i modningssæsonen. Dette gør at kunstvanding ofte er nødvendigt og meget udbredt. Manglen på nedbør gør at mange er nødt til at lade druerne hænge i lang tid, hvilket giver meget modne aromaer og højt sukkerindhold i druerne. De seneste år har trenden været at plukke lidt tidligere for at holde friskheden i vinen.
Italiensk Primitivo
Puglia
Puglia (Apulien) er et område i Syditalien som producerer store mængder af vin. Faktisk bliver der produceret mere vin i regionen end der gør i hele Chile. Det er dog IGT vine der dominerer i området og kun 5% af vinen er DOC og DOCG. Den eneste DOCG vin i området er Primitivo di Manduria Dolce Naturale, som er en sød vin.
Apulien er det fladeste område i Italien, hvilket gør det nemt at lave bulkvin. 3/4 af vinproduktionen bliver lavet til blandingsvin af forskellige slags eller bliver brugt til vermouth og spiritus. Negroamaro og Primitivo er de mest benyttede druer i regionen. Det er faktisk heller ikke ualmindigt at disse to druer blandes til at producere vin
Det er i området Le Murges, man finder de kendte vine lavet på Primitivo såsom Primitivo di Manduria (DOC). Klimaet og de unikke jordforhold i Le Murges giver vinene en friskhed, som man ikke får andre steder i Apulien. Primitivo vinene kan drikkes unge, men også gemmes hvis man ønsker det. De bliver dog nødvendigvis ikke bedre af at blive ældre.
Hvad er White Zinfandel?
White Zinfandel er hvidvin lavet på Zinfandel druen. Siden 1972 er druen udover at være blevet brugt til rødvin også blevet brugt til at lave hvidvin. Det er dog lidt misvisende at kalde det for hvidvin, da White Zinfandel er lyserød og nok nærmere burde kaldes for rosé eller Pink Zinfandel.
Selvom Zinfandel er en blå drue, er det ikke ens betydende med, at man ikke kan lave hvidvin på druen. Rødvin får sin farve fra skallen, så ved at fjerne drueskallerne tidligt i gæringen, får vinen mindre farve.
Hvad mange ikke er klar over er at 85% af alt Zinfandel vinproduktion er White Zinfandel. Selvom White Zinfandel ikke er super udbredt i Danmark, så byder den byder på alt, hvad en ny vindrikker søger efter: en lav alkoholprocent, ikke så mange kalorier og en nydelig sød smag.
De bedste røde Zinfandel vine giver en frodig, koncentreret og krydret smag, men kan også være meget dyre. White Zinfandel derimod er en let, simple og halvsød vin der sælges til meget lave priser.
I forhold til at nogle flasker White Zinfandel kan fås til 50-75 kroner, så kan de smage helt udmærket, men da White Zinfandel er lavet på samme druer som Zinfandel rødvine, vil nogle mene at den har mangel på kompleksitet. En rød Zinfandel byder på en helt anden form for raffinement som ikke kan fås fra White Zinfandel.
Hvilken mad passer til Zinfandel?
Mange vil kalde Zinfandel for den amerikanske vindrue, da den for det meste bliver produceret i USA. Det vil også sige at en rød Zinfandel er rigtig god sammen alt amerikansk mad marineret i barbecue. Barbecue er en svær smag at parre en vin med, grundet dens unikke søde og stærke smag, men når det kommer til Zinfandel og barbecue, er de som skabt for hinanden. Hvis vinen skal serveres sammen med noget kød, skal det være noget lettere kød som kalkun, svin, kalv og vagtel. Den kan dog sagtens også serveres med sådan noget som ribs, kylling, hamburgere, hotdogs, en god bøf eller bare hvilken som helst grillet ret. Zinfandel er også en vin der parrer sig godt med den røgede smag f.eks. røget svin eller and.
Siden en Zinfandel rødvin hælder mod den søde side, er det som sagt et godt match til retter med krydret barbecue og også krydret karry. Et rigtigt godt tip ville være at vælge de krydderier man smager i vinen og putte dem i maden.
Tonkatsu er en japansk paneret kotelet ofte serveret med en meget krydret karry sovs. Den stærke og krydret smag passer perfekt til en Zinfandel.
Krydderier der smager godt sammen med Zinfandel er ingefær, hvidløg, rosmarin, karry, gurkemeje, Chayenne, nellike, muskatnød, kanel, vanilje, kakao, sort peber, koriander, fennikel og safran.
Hvis vinen skal kombineres med ost, skal det helst være en hård ost lavet af ko- eller fåremælk med masser af smag. Disse oste kunne evt. være Manchego, Cheddar eller Trentingrana. Der er også mange der kan lide at drikke Zinfandel til chokolade.
I forhold til Grøntsager skal det helst være stærkt aromatiserede grøntsager. Det kunne være grillet tomat, rød peber, karamelliseret løg, grillet squash, abrikos, fersken, tranebær og/eller rødbeder.
Zinfandel historie
Zinfandel druen ses på som at være lige så amerikansk som Baseball og Budweiser, men druen stammer som tidligere nævnt fra Kroatien.
Zinfandel ankom muligvis først til Amerika i 1820, for i 1830 blev der solgt vinstokke under navnet ”Zenfendal”. I 1835 begyndte druer under navnet ”Zinfandel” at få popularitet. Det var saftige, smagfulde, søde druer der ikke blev brugt til vinproduktion, men derimod bare spist rå.
Det ændrede sig drastisk i slutningen af det 19. århundrede, da der blev fundet guld i Californien. Da man hørte nyheden om guld i Californien, pakkede folk sine ting og vine og drog mod de californiske dele af landet. Efter dette begyndte Zinfandel druen at gro I Californien.
Mange af de vinstokke Zinfandel druen groede på dengang, producerer stadig druer. Det er også det der er fantastisk ved Zinfandel. Vinstokkene hvor frugten kommer fra er ofte langt over 100 år gamle. Den californiske vinindustri var tæt på sin ende da der var forbud mod salg af alkohol i starten af det 20. århundrede. Dette resulterede i at mange vinstokke visnede og døde.
Da forbuddet blev ophævet, var Zinfandel ikke længere i spidsen. Det er dog ikke tilfældet i dag da Zinfandel er en ekstrem populær drue der kun bliver mere populær. Zinfandel er en så populær drue at den har fået dedikeret en ”helligdag” til den som hedder ”National Zinfandel day” der afholdes hvert år den 3. onsdag i november. Populariteten skyldes også meget støtte fra ZAP, Zinfandel Advocates and Producers.
Forbuddet skulle dog ikke være grunden til Zinfandels ende. En ny type vin blev i 1972 markedsført af Sutter Home Winery. Vinen blev produceret ved hjælp af Saignee metoden, der går ud på at fremstille rosé vine som et biprodukt fra rødvinsfermentering. Vinen blev solgt under navnet “White Zinfandel” og den blev meget hurtigt populær.
White Zinfandel solgte rigtig godt da det var en meget billig vin og populariteten var nok også grundet den søde smag på vinen. Den søde smag kom til pga. en heldig ulykke. I starten af 1970’erne var der mangel på hvidvinsdruer. For at give forbrugerne hvad de ønskede begyndte vinproducenterne at fremstille hvidvin fra rødvinsdruer. Det kunne kun lade sig gøre hvis saften og drueskallen ikke fik for meget kontakt.
Men Sutter Home kom i problemer da fermentering af vinen stoppede før alt sukkeret var blevet omdannet til alkohol. Dette gav White Zinfandel den ekstra søde smag. Forbrugerne elskede det. Det er takket være White Zinfandels succes at folk igen fik interesse for Zinfandel rødvin blandt den næste generation af vindrikkere. Det betyder dog ikke at Zinfandel rødvin og White Zinfandel på nogen måde kan sammenlignes på kvalitet.