Nytår er lejligheden, hvor man gerne vil gøre lidt ekstra ud af maden og selvfølgelig supplere menuen med en helt fantastisk vinmenu. Der er mange forskellige måder at gøre det på. Man kan vælge en helt klassisk menu med fisk til forret, kød til hovedret og en dessert. Man kan også vælge at have et tema og tilpasse mad og vin dertil.
Man kan ligeledes udvælge en verdensdel, for eksempel Sydamerika, som skal danne grundlag for temaet for aftenen, og så kan alle gæsterne medbring en vin fra de forskellige lande, så man får smagt både chilensk vin, peruviansk vin, argentinsk vin osv.
Læs med her og få idéer til årets nytårsmenu.
En nytårsmenu med fisk og et internationalt twist
En klassisk nytårsmenu indebærer fisk til forret, og det kan man sagtens integrere i et sydamerikansk tema. Ceviche er en lækker og frisk sydamerikansk ret, som indebærer limemarineret hvid fisk, for eksempel torsk.
Man kan også lave det med rejer, hvis man vil have en sydamerikansk rejecocktail. Derudover skal der tomater, rødløg, avokado og koriander til, og hvis man vil have et friskt twist, kan man tilføje en smule chili. Drik en frisk og syrlig vin til retten.
En hovedret med vegetariske alternativer
Når man skal have gæster, kan det være svært at finde på en hovedret, der kan passe til alle. Derfor er det altid en god idé at have både en kød- og vegetarisk version af sin hovedret, så man er sikker på, at alle kan finde noget, de kan lide.
Hvis man vil bevare det sydamerikanske tema, kan man lave en lækker torta pascualina med spinat og ricotta, argentinsk pizza, empanadas eller selvfølgelig argentinske ribs med chimichuri. Laver man et mix, er man sikker på, at der er noget til alle. Til ribs skal der selvfølgelig en dyb og afrundet rødvin til.
Sydamerikansk dessert
Det sydamerikanske søde køkken bugner med muligheder. Du kan derfor se nytårsaften som den oplagte mulighed for at afprøve en ny dessert, og der er nok med muligheder at vælge imellem. Tilføj en dessert, som passer til resten af menuen og vælg en let vin til, eventuelt med en frugtagtig smag, hvis I vælger at lave en lækker sydamerikansk dessert.
Det er snart nytår, og det betyder, at der skal findes en menu til nytårsaften. Dette er muligheden for at lave et tema og starte året på en ny og spændende måde og måske få inspiration til din næste rejse.