Bourgogne

 

Hvad er Bourgogne?

Bourgogne eller på engelsk ”Burgundy” er et vindistrikt, der har haft stor indflydelse inden for vinverden. Bourgogne ligger i den østlige del af Frankrig, og vinproduktion i distriktet foregår i de 5 regioner: Chablis, Côte de Nuits , Côte de Beaune, Côte Chalonnaise og Mâconnais. Det er her de dyreste og fineste vine kommer fra, men også andre gode vine til overkommelige priser. Det er også her de to meget velkendte druer, Chardonnay og Pinot Noir stammer fra og bliver produceret på elegant vis. Det er ikke kun hjemstedet for disse druer men også hjemstedet for det perfekte terroir til druerne.

 

Vinproduktion

Bourgogne laver væsentligt mere hvidvin end rødvin, faktisk dobbelt så meget. Bourgogne laver dog ikke kun rødvin og hvidvin. Regionen producerer også Crémant de Bourgogne, altså en mousserende vin og også en lille smule rosé. Men det primære fokus ligger på vinproduktion af rødvin og hvidvin. Overraskende nok er det ikke en region der producerer ekstremt meget vin. Regionen dækker kun 3% af landets samlede vinproduktion selvom det er det mest kendte vindistrikt sammen med Bordeaux.

 

Rød Bourgogne

Rød Bourgogne er et synonym for rødvin lavet på Pinot Noir fra Bourgogne. Det er den drue Bourgogne er kendt for, men den anerkendte Pinot Noir drue er faktisk ikke den eneste rødvinsdrue der bliver dyrket i Bourgogne. Pinot noir druen dominerer området, men der er også en drue som Gamay der bliver produceret i Bourgogne. Der bliver også produceret en vin kaldet ”Bourgogne Passe-Tout-Grains” der er en blanding mellem Pinot noir, Gamay, Chardonnay og Pinot noirs farvemutationer: Pinot Blanc og Pinot Gris.

Det er rigtig mange dyre vine fra bourgogne og 4 ud af 5 af de dyreste vine i verden er produceret i Bourgogne. Det betyder dog ikke at alt rødvin fra Bourgogne er helt vildt dyrt. Faktisk dækker Grand Cru vinmarkerne, de dyreste vinmarker i området, kun 2% af alle vinmarker i Bourgogne. Det siges også at priserne på vinene begynder at jævne sig lidt ud og bliver mere overkommelige.

 

Hvid Bourgogne

Hvid Bourgogne er et synonym for hvidvin lavet på Chardonnay fra Bourgogne. Chardonnay er faktisk ikke den eneste hvidvinsdrue der bliver groet i Bourgogne. Det er muligvis den mest populære, men en mindre kendt drue som Aligote gror også i Bourgogne. Aligote bliver dog ikke dyrket i det mest eftertragtede terroir i Bourgogne, men er stadig en drue der producerer en let, nydelig og moden smag i vinen.

 

Bourgognes terroir

Bourgogne er nærmest et lappetæppe af vinmarker, med omkring 100 forskellige appellationer. Terroiret i Bourgogne er hvad der gør regionen speciel, med et terroir der er en kæmpe stor faktor inden for druernes vækst. Terroir kan også være forskelligt fra vingård til vingård, selvom de ligger lige ved siden af hinanden.
For mange millioner år siden var Bourgogne dækket af hav, hvor der levede millioner af dyr og organismer med kalkrige skaller. Da havet så forsvandt, begyndte disse skabninger at blive forstenet, hvilket har givet regionen et terroir bestående af kalksten. Dyrene der levede i vandet den gang kan findes forstenet i kalksten nogle steder.

 

Historie

Noget der gør Bourgogne til en speciel region er at munke havde meget at gøre med vinproduktion tilbage i tiden. De var med til at dyrke og gøre Pinot Noir druen meget populær hos befolkningen  for omkring 1000 år siden. Munkene producerede vinen og leverede til kirkerne og de aristokratiske hertuger. Dette tog sin ændring efter den franske revolution, hvor folket tog landet tilbage. Nu er det folket der producerer og gror organisk og bæredygtig vin.

 

Regioner

Bourgogne er opdelt i de 5 underregioner Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise og Mâconnais.

 

Chablis

Chablis er den region i Bourgogne der ligger længst nordpå. Floden Serein går igennem Chablis og deler regionen op i to. Det floden også gør er at moderere klimaet. Druerne i Chablis har groet lige siden det 12. århundrede hvor cistercienserne begyndte at gro på vinmarkerne. Chablis producerer udelukkende Chardonnay hvidvine og der er plantet omkring 13.500 hektar Chardonnay i hele Chablis. Regionen er meget kendt på deres magre Chardonnay, der ikke er blevet lagret i egetræstønder.
På mange måder minder Chablis om Champagne, både i forhold til lokation og klima. I begge regioner er der meget kolde vintre og varme somre. I Chablis er den dominerende jordart kaldet “kimmeridgian” kalksten ligesom i Champagne. Det er hvidt materiale, der reflekterer solens varme på planten, så druen modner bedre. Dette er meget brugbart i de nordlige dele af Frankrig.

 

Côte de Nuits

Côte de Nuits er en anden region i Bourgogne, som er hjemmet til 24 forskellige Grand Cru vinmarker og nogle af verdens dyreste vinmarks ejendomme. Området strækker sig fra Dijon hele vejen ned til en landsby der hedder Corgoloin. Côte de Nuits er kendt for deres produktion af Pinot Noir. 80% af vinproduktionen i Côte de Nuits går til Pinot Noir imens at de resterende 20% enten går til Chardonnay eller rosé.
Grand Cru vinmarkerne danner et lappetæppe på de østlige skråninger, pegende mod dalen hvor floden Saône går igennem. Grand Cru vinmarkerne starter fra omkring Gevrey Chambertin og går hele vejen syd til Vosne Romanée. De fleste marker er små og ejet af mange forskellige producenter. Disse producenter gror Pinot Noir og de fleste flasker koster tusinder vis af kroner.
Der er dog også Premier Cru vine fra Fixin, Brochon, Premeaux, Comblanchien, og Corgoloin. Disse vine er mest baseret på Pinot Noir og udgiver smage af solbær, kirsebær, friske røde frugter, svampe og krydderier.

 

Côte de Beaune

Vinen fra Côte de Beaune er meget anderledes i forhold til vine fra naboregionerne i norden. I Côte de Beaune er bakkedalene meget åbne, og vinmarkerne får mere sol fra det sydøstlige end vinmarkerne mere nordpå. Côte de Beaune sammen med Côte de Nuits danner området Côte d’Or, og de to regioner er historisk set de vigtigste regioner i Bourgogne. Chardonnay spiller en stor rolle i Côte de Beaune, og der er 7 Grand Cru vinmarker der producerer hvidvin, heriblandt Corton, Corton Charlemagne og Montrachet som nogle af de populære navne. Der er dog også mange Premier Cru vine fra Côte de Beaune, specielt vine fra Chassagne-Montrachet, Santenay, Meursault, Puligny-Montrachet, St. Aubin, Volnay, Pommard og Beaune.

Hvidvinene herfra er fyldte med aromaer som hvide blomster, tørt græs, friske æbler og pærer, og nogle gange også hasselnødder. Chardonnay vine fra Côte de Beaune er kendt for at være meget rige i smag.
Rødvinene har smage af blommer, kirsebærsten, tobak og godt med syrlighed.

 

Côte Chalonnaise

Côte Chalonnaise er lokaliseret mellem Chagny og Saint-vallerin. Der er ingen Grand Cru vinmarker i Côte Chalonnaise, fordi hertugerne af Bourgogne var i Dijon, og de kunne lide at have deres vinmarker tæt på hjemmet. De sydligere dele var dengang betegnet af hertugerne som et område for bønderne.

Bouzeron er den nordligste landsby i Côte Chalonnaise, og dette er den eneste appellation der producerer Aligote i Bourgogne. Aligote er en perfekt vin til om sommeren og til fisk og skaldyr. Den er meget blomstret og har essenser af citrus, flint og engang imellem honning.

En anden landsby der går imod strømmen er Rully, der har været en kæmpe ”Cremant de Bourgogne” producent siden det 19. århundrede. Cremant de Bourgogne herfra er lavet med den traditionelle metode, ligesom i Champagne.

Landsbyerne Mercurey, Givry og Montagny ligger på vidunderlig jord. De ligger på kalksten helt tilbage fra juratiden og mergel, altså ler og kalksten. Faktisk har området rundt om Givry 13 forskellige jordarter. Det giver vinen derfra sin helt egen karakter og smag. Vinproducenterne derfra har også forstand på deres jordarter og nogle vinmarker er endda blevet vedligeholdt siden det 17. århundrede.

Vinen fra området er meget værdifulde. Det går fra Chardonnay der har gemte og fine egetræspåvirkninger og smage af modne frugter til de mere rustikke Pinot Noir vine, fyldte med jordbær, kirsebær og skovbunds essenser og bløde tanniner.

 

Mâconnais

Mâconnais er den sydligste og største region i Bourgogne. Af alle regioner i Bourgogne er det tydeligt at Mâconnais er den der skiller sig mest ud. Under de to verdenskrige og den store depression oplevede Mâconnais en del modgang. Mange af de lokale vinproducenter solgte deres druer til andre ejere for at overleve. I 1960-1970 begyndte forbrugere at ændre deres smag og der blev ikke solgt lige så meget vin. De lokale producenter indså at de var nødsaget til at udvikle deres vine for at konkurrere med andre producenter ude for Mâconnais. Der blev sat en standard inden for frugt kvaliteten og unge arvinger overtog familie vinmarker og begyndte at producere deres egen vin.

Mâconnais ligger mellem byen Tournus og St. Veran lokaliseret lige på grænsen mellem nord- og Sydfrankrig. Mâconnais fremgår dog langt mere sydlig en de andre regioner i Bourgogne. Selv bygningernes farve og stil virker mere ”middelhavs agtig”. Klimaet er også varmere og høsten i Mâconnais begynder 2 uger, før den begynder i Chablis. Det varme klima har indflydelse på vinen og kan sagtens ses på de velkonstruerede Chardonnays, der har essenser af modne stenfrugter, citronskal og urter.

I regionens centrum ligger Viré-Clessé der i 1999 blev erklæret en appellation, og der bliver lavet vidunderlige vine derfra. Men hovedområdet og også det mest kendte område er sydpå og hedder Pouilly-Fuissé. De nærliggende landsbyer ligger i bunden af en bakkedal og er omgivet af Mont Solutré og Mont Vergisson. Mange af vinmarkerne her ligger på grænsen til Beaujolais. Jordarterne i området er for det meste kalksten med lidt granit i. De producerer hvidvin lavet på Chardonnay der udgiver aromaer af æble, ananas og fersken med en dejlig struktur og friskhed.

 

Klassifikation

Vin fra Bourgogne er blevet klassificeret og delt op. På denne måde er det overskueligt og nemt at forstå kvaliteten på vinen. Der er over 100 appellationer i Bourgogne og de er delt op i 4 dele ud fra kvalitet.

  • Regionale vine
  • Landsby vine
  • Premier Cru Bourgogne 
  • Grand Cru Bourgogne

 

Regionale vine

Regionale vine kan blive lavet på alle druer groet i Bourgogne og de har en tendens til at være friske, lette og livlige vine, der gør dem perfekt som aperitif. De er solgt under navnene ”Bourgogne Rouge” (rødvin) og ”Bourgogne Blanc” (hvidvin). Regionale vine er også mousserende vine som Crémant de Bourgogne. 52% af vinproduktionen i Bourgogne er regionale vine som f.eks. Crémant de Bourgogne og Bourgogne Rouge. Regionale vine er vine fra overordnede Bourgogne appellationer.

 

Landsby Vine

Landsby vine er kvalificeret som at være en anelse bedre end regionale vine, og de er navngivet efter de landsbyer der ligger nær vinmarken hvor vinen bliver lavet. Disse vine er friske og frugtige og har enten en lille smule egetræs aroma eller slet ingen, men de er en tand mere komplekse end regionale vine. Landsby vine kunne være under navnene “Pouilly Fuissé,” “Santenay,” “Givry,” eller “Mercurey.” 37% af vinproduktionen i Bourgogne er landsby vine fra landsbyer eller kommuner i Bourgogne. Der er 44 forskellige landsbyer i Bourgogne der fokuserer på vin.

 

Premier Cru Bourgogne

Premier Cru vine er fra specielle områder inden for vinmarkens område i en landsby. Disse områder bliver som sagt kaldt for ”Climats”, og de producerer vine der er lidt mere intense end de normale landsby vine. Det er typisk pga. jordarten, hvordan vinstokkene peger i forhold til solen om morgenen, længere eg-aldring eller en masse andre grunde. Premier Cru vine har stadig overkommelige priser og er fantastiske vine serveret med mad. Vinene findes under navnene ”Premier Cru” eller ”1er Cru”. 10% af vinproduktion i Bourgogne er fra Premier Cru vinmarker, som er vinmarker af fantastisk kvalitet. Der er omkring 640 Premier Cru vinmarker i Bourgogne

 

Grand Cru Bourgogne

Grand Cru er det største af det største inden for vinproduktion med mange kendte navne som Romanée Conti, La Tâche og Montrachet, og disse navne er stolte af at forkynde ”Grand Cru” statussen. Selvom Grand Cru kun består af 1% af Bourgognes årlige vinproduktion, er folk villige til at betale penge i store summer for disse vine. De røde Bourgogner fra Grand Cru marker er federe, mere kraftfulde, komplekse og skabt til at ældes i en længere periode. Der er som sagt 33 Grand Cru vinmarker i bourgogne, og selvom nogle af dem er lokaliseret få meter væk fra Premier Cru vine, er de lige en anelse mere eksklusive. 1% af vinproduktionen i Bourgogne er fra Grand Cru vinmarker f.eks. Grands-Echézeaux og Montrachet, altså det er vinmarker af bedste kvalitet. Der er 33 Grand Cru vinmarker i Côte d’Or og omkring 60% af deres produktion går til Pinot Noir. Disse vinmarker kan også kaldes for ”climats”, der betyder en grund med specifikke klima og geologiske forhold.

 

Chablis klassifikation

Det er dog altid godt at huske på at regler er til for at blive brudt i Bourgogne. Chablis har faktisk sit eget vin klassifikations system.

 

Petit Chablis: Petit Chablis er vine der bliver produceret nær byen Chablis. De har et højt syreniveau og har masser af citrus karakterer og er bedst drukket i en ung alder.

Chablis: Vinene i denne klasse er en anelse rundere og mere mineralske. Druerne er høstet fra kalkstens skråningerne ude for landsbyen Chablis.

Premier Cru Chablis: Premier Cru Chablis udgør kun 15% af den årlige produktion af vin i Chablis. Vinene i den klasse er mere nuanceret og elegante, fordi de kommer fra vinmarker omgivet af den tidligere nævnte jordart ”Kimmeridgian” kalksten og mergel. Gode navne inden for den klasse er “Côte de Léchet”, der laver vine med stærke og nydelige smage og “Fourchaume” der laver mere frugtige vine.

Grand Cru Chablis: Grand Cru vinmarken i Chablis er lokaliseret i en smuk bue nord for byen, hvor de stejle skråninger peger mod syd-sydvest. Der er kun en Grand Cru vinmark i Chablis, men inden for det område er der 7 forskellige ”climats”, med navnene: Blanchot, Bougros, Les Clos, Grenouilles, Preuses, Valmur, and Vaudésir. Der er meget forskel på Grand Cru vine fra Chablis og resten af Chablis’ vine, fordi mange af Grand Cru vinene bliver aldret i egetræstønder. De ældes godt og har essenser af blomster og honning med en forfriskende syrlighed.